Du kan downloade en fil til din arbejdsstation for at redigere den, eller du kan redigere den på selve Filr-webstedet. Når du redigerer en fil på selve webstedet, forbliver filen på Filr-webstedet, når du gemmer den.
BEMÆRK!Det er kun interne Filr-brugere eller brugere, der har afsluttet trinnene til egen klargøring (som beskrevet i Pålogning som ekstern bruger for at se et delt element), som kan redigere filer, som beskrevet i denne sektion. Alternativt kan eksterne Filr-brugere, der ikke har afsluttet trinnene til egen klargøring, downloade filen manuelt, redigere den og derefter gemme den på Filr-webstedet igen (som beskrevet i Afsnit 6.2.2, Download og redigering af en fil), hvis de har rettigheder til det.
Filr giver dig mulighed for at bruge funktionen Integreret redigering til at redigere dokumenter, som du har de relevante rettigheder til. Med denne funktion kan du redigere dokumenter fra Filr problemfrit.
Du kan kun redigere filer, hvis du har redigeringsprogrammet til den pågældende filtype installeret på din personlige arbejdsstation. Hvis du f.eks. vil redigere en .doc-fil, skal Microsoft Word være installeret på din personlige arbejdsstation.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du får vist filtyper, der i øjeblikket understøttes til integreret redigering, i Afsnit A.2.1, Visning af, hvilke filtyper der understøttes til integreret redigering.
BEMÆRK!Muligheden for at redigere filer, som beskrevet i denne sektion, understøttes ikke på Mac, når du bruger Microsoft Office som dokumenteditor. Du skal bruge LibreOffice som dokumenteditor for at redigere filer på Mac.
Naviger til lokationen af den fil, du vil redigere.
Klik på rullemenuens pil ud for den fil, du vil redigere, og klik derefter på Rediger denne fil.
Filen åbnes i den angivne fileditor. Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer den editor, som Filr bruger til at redigere filer, i Afsnit A.2, Filer kan ikke redigeres.
(Betinget) Hvis Filr beder dig om at angive dine id-oplysninger til Filr, skal du angive det brugernavn og den adgangskode, du bruger til at logge på Filr. Klik derefter på OK.
Du kan nu redigere filen.
Gem ændringerne, når du har redigeret filen, og afslut derefter redigeringsprogrammet.
Ændringerne er nu tilgængelige i filen i Filr.
Download filen til din arbejdsstation, som beskrevet i Afsnit 6.6.1, Download af enkelte filer.
Rediger filen efter behov, og gem filen med det oprindelige navn.
Naviger til den mappe, hvor filen er placeret, i Filr, og klik derefter på Tilføj filer.
Der vises et træk og slip-vindue.
Træk filen til træk og slip-vinduet.
Hvis dialogboksen Filkonflikter vises, skal du klikke på Overskriv filer for at erstatte den eksisterende fil i Filr med den, du uploader.
Filen erstattes med den fil, du uploadede.