Et grundlæggende element i effektivt teamarbejde er at vide, hvad andre arbejder med, og hvad de siger. I Filr kan du få vist og reagere på nye filer ved hjælp af siden Nyheder. Du kan f.eks. få vist nye filer og kommentere dem. Hvis du vil udføre handlinger på filer, skal du have de relevante rettigheder. Se Om delte adgangsrettigheder for at få mere at vide om rettigheder.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du finder nyheder direkte fra Filr Mobile-appen, i Quick Start til Filr Mobile-appen.
Gå til Filr-webstedet i en webbrowser som beskrevet iAdgang til Filr fra en webbrowser, og se følgende sektioner:
Klik på ikonet Nyheder i kolofonen for at åbne siden Nyheder og få vist de nyeste filer, du har adgang til.
Du kan få vist nye poster for følgende kategorier ved at klikke på den relevante kategori i navigationsruden Nyheder til venstre på siden:
Aktuel placering: Viser nye poster i det område, hvor du er, når du klikker på Nyheder.
Mine filer: Viser nye filer, som er blevet tilføjet i dit område med Mine filer.
Delt med mig: Viser de seneste filer, der er blevet delt med dig.
Delt af mig: Viser de seneste filer, du har delt.
Netmapper: Viser nye filer, der er blevet tilføjet i Netmapper.
Offentligt: Viser nye filer, der er blevet delt offentligt.
Denne kategori er kun tilgængelig, hvis Filr-administrator har aktiveret offentlig deling af filer.
Hele webstedet: Viser nye poster, som er blevet tilføjet overalt på Filr-webstedet.
(Valgfrit) Hvis en kategori indeholder underkategorier, kan du udvide kategorien i navigationsruden Nyheder for at få vist nye poster på en mere specifik lokation.
Når du har fået vist en fil på siden Nyheder, markeres filen som Læst. Du kan markere en fil som Ulæst direkte fra siden Nyheder .
Klik på rullelistepilen Handlinger ud for den fil, du vil markere som Ulæst.
Klik på Markér som ulæst.
Du kan markere filen som Læst ved at klikke på rullelistepilen Handlinger ud for filen og derefter klikke på Markér som læst.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du udelukkende får vist ulæste filer på siden Nyheder, under Visning af kun ulæste filer.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du markerer en fil som Ulæst, når du ikke er på siden Nyheder, under Markering af en Filr-fil som ulæst.
Du kan kommentere filer direkte fra siden Nyheder .
Klik på rullelistepilen Handlinger ud for den fil, du vil kommentere.
Klik på Kommentar.
Der åbnes et kommentarfelt direkte på siden Nyheder.
Angiv din kommentar i feltet, og klik derefter på Send.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du kommenterer en fil, når du ikke er på siden Nyheder, under Kommentering af en fil.
Du kan abonnere på filer direkte fra siden Nyheder .
Klik på rullelistepilen Handlinger ud for den fil, du vil abonnere på.
Klik på Abonnér.
Dialogboksen Abonner vises.
Vælg de e-mailadresser eller telefonnumre, meddelelserne skal sendes til. Du kan kun abonnere på e-mail, e-mail med vedhæftede filer eller SMS'er.
Klik på OK.
Du kan opdatere de e-mailadresser og telefonnumre, der bruges til at sende dig notifikationer i Filr, ved at ændre din personlige profil, som beskrevet under Ændring af din profil.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du abonnerer på en fil, når du ikke er på siden Nyheder, under Abonnement på en mappe eller fil.
Du kan dele filer direkte fra siden Nyheder .
Klik på rullelistepilen Handlinger ud for den fil, du vil dele.
Klik på Del.
Dialogboksen Del vises.
Fortsæt med Trin 3 i Deling af filer og mapper.
Du kan downloade filer direkte fra siden Nyheder .
Klik på navnet på den fil, du vil downloade.
Filen downloades eller åbnes under en ny fane, afhængigt af hvilken browser du bruger.
Downloads udføres via et pop op-vindue. Hvis du har problemer med at downloade en fil, skal du kontrollere, at pop op-vinduer er aktiveret.
(Betinget) Hvis filen ikke downloades, når du klikker på filnavnet, skal du klikke på filnavnet og derefter på Gem link som.
Gem filen på din arbejdsstation. Du kan omdøbe filen eller beholde det oprindelige navn.
(Valgfrit) Du kan nu redigere filen og gemme den i Filr igen, som beskrevet i Download og redigering af en fil.
Du kan vælge kun at få vist ulæste filer på siden Nyheder . Alle filer vises som standard.
Klik på Viser alle poster i øverste højre hjørne på siden Nyheder.
Klik på Vis ulæste.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du markerer læste filer som ulæste, når du ikke er på siden Nyheder, under Markering af en fil som ulæst.
Siden Nyheder opdateres som standard automatisk med de nyeste kommentarer og filer hvert minut. Du kan deaktivere opdatering af siden Nyheder midlertidigt. Det kan være nyttigt, hvis du har behov for mere tid til at gennemgå de aktuelle filer.
Klik på ikonet Pause i øverste højre hjørne af siden Nyheder.
Genoptag opdateringer på siden Nyheder ved at klikke på ikonet Afspil.
Du kan konfigurere, hvor mange filer der skal vises på en enkelt side i Filr-grænsefladen, ved at redigere din personlige opsætning som beskrevet under Konfiguration af, hvor mange filer der skal vises på en mappeside.