Produktbemærkninger til Micro Focus Vibe Desktop 4.0.5

1.0 Produktoversigt

Med Micro Focus Vibe Desktop kan du synkronisere dine Micro Focus Vibe-filer med filsystemet på din computer og derefter ændre filerne uden at have direkte adgang til Vibe-webstedet. Tilføjelser og ændringer synkroniseres mellem Vibe og din computer.

2.0 Systemkrav til Vibe Desktop

2.1 På Windows

Vibe Desktop 4.0.5 understøttes på følgende versioner af Windows-operativsystemet:

  • 8.1 eller 10 (32-bit eller 64-bit)

Det Vibe-system, som du opretter forbindelse til, skal være Micro Focus Vibe 4 eller nyere.

2.2 På Mac

Vibe Desktop 4.0.5 til Mac kræver Mac OS X 10.11 eller nyere.

Det Vibe-system, som du opretter forbindelse til, skal være Micro Focus Vibe 4 eller nyere.

3.0 Installation og opgradering til Vibe Desktop Application 4.0.5

Du installerer Vibe Desktop Application 4.0.5 som en ny installation eller opgradering ved blot at downloade og installere 4.0.5-softwaren. Der kræves ikke yderligere trin.

4.0 Problemer med Vibe Desktop

4.1 Teamarbejdsområder i en brugers hjemmearbejdsområde synkroniseres to gange

Hvis en bruger har et teamarbejdsområde i vedkommendes hjemmearbejdsområde (hjemmearbejdsområdet kaldes Mit arbejdsområde), kan filerne i teamarbejdsområdet muligvis blive synkroniseret med desktop to gange. Det sker, når brugere vælger at synkronisere Mit arbejdsområde og derefter under Mine teams vælger det arbejdsområde, som er et underarbejdsområde til brugerens hjemmearbejdsområde. Hvis Vibe Desktop er konfigureret på denne måde, opbevarer Vibe Desktop to separate kopier af filerne i arbejdsområdet.

4.2 Vibe Desktop-mappen kan ikke konfigureres til den samme netværksplacering på flere computere

Når du vælger en placering til Vibe Desktop-mappen, bør du ikke konfigurere Vibe Desktop på flere computere til at bruge den samme delte placering på netværket. Det skyldes, at Vibe Desktop ikke synkroniserer filer korrekt, hvis to forekomster synkroniserer til den samme delte placering, selvom forekomsterne ikke kører samtidigt. Det er derfor altid bedst ikke at konfigurere Vibe Desktop-mappen til at ligge på et netværksdrev.

4.3 Vibe Desktop fungerer ikke, når Vibe Server konfigureres med Windows-godkendelse

Hvis din Vibe-server er konfigureret med Windows-godkendelse, kan Vibe Desktop ikke synkronisere filer på dit Vibe-websted på grund af en portkonflikt.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du omgår dette problem, under Integrating Windows Authentication with Vibe Desktop and the Vibe Add-In (Integration af Windows-godkendelse i Vibe Desktop og Vibe-tilføjelsesprogrammet) i administrationsvejledningen til Micro Focus Vibe 4.0.5.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer Windows-godkendelse til dit Vibe-websted, under Configuring Single Sign-On with Internet Information Services for Windows (Konfiguration af enkelt-logon med Internet Information Services til Windows) i installationsguiden til Micro Focus Vibe 4.0.5.

4.4 Login-oplysninger for Vibe Desktop-Applikationen er gået tabt

Hvis du bruger Vibe Desktop sammen med Vibe Add-In, går login-oplysningerne til Vibe Desktop tabt, hvis du konfigurerer din konto til Vibe Add-In til at bruge system-proxy-konfiguration (ved at vælge Brug system-proxy-konfiguration) og senere konfigurerer kontoen til ikke at benytte system-proxy-konfigurationen.

4.5 Placeringen for installationen må ikke være en mappe, der indeholder udvidede tegn

Når du installerer Vibe Desktop, må den mappe, du installerer programmet i, ikke indeholde udvidede tegn i mappenavnet.

5.0 Dokumentation til Vibe Desktop

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du installerer, konfigurerer og bruger Vibe Desktop på din computer i Introduktion til Micro Focus Vibe Desktop til Windows eller Introduktion til Micro Focus Vibe Desktop til Mac.

Du kan se en liste over ofte stillede spørgsmål om Micro Focus Vibe Desktop i Ofte stillede spørgsmål om Micro Focus Vibe Desktop.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du aktiverer eller deaktiverer Vibe Desktop samt udfører andre administrative funktioner, under Providing File Access and Editing for Vibe Users (Tildeling af adgang til at se og redigere filer for Vibe-brugere) i administrationsvejledningen til Micro Focus Vibe 4.0.5.

6.0 Juridisk meddelelse

Du kan finde oplysninger om juridiske meddelelser, varemærker, ansvarsfraskrivelser, garantier, eksportrestriktioner og andre restriktioner, U.S. Government-rettigheder, patentpolitikker og overholdelse af FIPS på https://www.microfocus.com/about/legal/.

Copyright © 2018 Micro Focus